tirsdag den 30. september 2014

File-folder

Jeg har kastet mig over en ny type papir-ideer....nemlig file-folders.
Jeg har gennem længere tid fundet en masse ny inspiration på Pinterest og noget af det der har fanget min interesse er alle de utroligt smukke "folde-ud-bøger/kort"... Jeg er helt vild med alle de hemmelige rum og lommer og det med at man mange gange kan blive ved med at folde ud og lukke op. 
Derfor kastede jeg mig selvfølgelig også ud i sådan et projekt og her får I lidt billeder af resultatet.


Selve "grund-modellen" er sort i bunden og så har jeg lagt flere lag karton ovenpå som alle er sværtede i kanten.


Her er file-folderen åbnet første gang.. Den venstre side er et ekstra langt kort som næsten fungerer som en ekstra side..


Både toppen og bunden kan foldes op/ned..


Top og bund kan også foldes til hver sin side..jeg har sat løse tags i for at I kan se de ekstra lommer.


Sidste side lukkes op til højre og her gemmer en harmonikalomme med klap sig... Selve klappen på denne lomme er så tung at det helt af sig selv holder lommen lukket.


Her kan I bedre se harmonikalommen...

Jeg synes at disse filefolders er supersjove at lave og der er hele tiden nye ideer til hvordan de kan laves så mon ikke I kommer til at se lidt flere hvis I kigger med i fremtiden..

Der er sikkert også nogle af jer som sikkert tænker; hvad skal de dog bruges til?? 
Jeg har en lignende filefolder under produktion og i den vil jeg gemme alt hvad der hører julen til.. En lomme til ønskesedlerne, en lomme til kvitteringer, en lomme til oldemors småkageopskrifter, en huskeliste til alle decembers gøremål og i harmonikalommen skal alle årets julekort gemmes..

Men ellers er det jo en mulighed at gemme alt fra et bryllup eller en barnedåb eller konfirmation eller en stor fødselsdag i en filefolder. Jeg synes faktisk at der er mange anvendelsesmuligheder når bare man tænker lidt over det.

Tusind tak fordi I kiggede med og på gensyn her på Kreastil

lørdag den 23. august 2014

Liv på Mars....

Tjaaaa.... Om der er liv på Mars eller ej det ved jeg ikke... Men der er ihvertfald fald stadig liv i mig og mine kreative ideer og her skal I få et kig på det nyeste af mine mange projekter.
Jeg har længe gået med en ide om et minialbum af åbne kuvérter og da jeg i sidste weekend fik besøg af min skønne veninde der er ligeså papirtosset som jeg selv, ja så var der jo en fin anledning til at kaste sig ud i projektet.
Her ser I forsiden af albummet. De små halvcirkler som kan anes i højre side er sat på de 5 forskellige kort som sidder i hver kuvert.. Jeg synes det var sjovt at sætte dem på forskudt og derved skabe lidt mere liv..
1. Side indeni albummet. Tagget i venstre side sidder løst under det stribede bånd.
2. Side. Både den lille kuvert til venstre og "fugle"lommen til højre rummer også et løst tag.
3. Side. Her er tagget gemt i den skrå lomme til venstre.
4. Side. Her sidder et helt kort under det brune bånd på venstre side..
5. Side. Her er der ingen løse dele men der kunne let ha siddet et tag under crispybåndet..
Bagsiden af albummet... 
Og her er de 5 kort som sidder i hver kuvert i albummet. 

Nu skal jeg bare lige finde en rigtig god anledning til at bortgive albummet men mon ikke der er en eller anden der kunne tænke sig at modtage en list særlig tanke..

Tusind tak fordi I læste med 
Og på gensyn her på
Kreastil

Husk endelig at kommentarer og spørgsmål er hjertelig velkommen.

søndag den 29. juni 2014

Vi begynder at trække vejret igen...

Så begynder vi igen at trække vejret lidt mere normalt her i familien.
Nu er det 14 dage siden vi sagde farvel og roen begynder igen, at finde bo i vores hjerter og vi kan snakke om og mindes den gamle hund uden alt for mange tårer. 
Savnet er her stadig, men det var den rigtige beslutning og nu glæder vi os over, at have haft ham i vores liv.


Det betyder også at jeg igen kan finde kreativiteten frem og lege lidt i hulen...
Den anden dag fik jeg en udfordring... lav et kort som passer til en "Ja, vi elsker hinanden-fest". Om det er en bryllupsfest eller ? det vides ikke, men kort skulle der til og jeg gav gerne et forsøg eller 2...
Jeg ville gerne lave et anderledes kort og fik ideen om et kort, der kunne åbnes som et skab og så skulle der selvfølgelig leges. Det gør jeg ofte med et helt almindeligt stykke a4, som jo ikke er så dyrt og så omregnes ideen til mit karton, når engang jeg tror på at det kan lykkes :-)

 
Her ser I kortet når det er lukket og Ja!! det blev meget romantisk men det var lige ideen denne gang. 
Sløjfens ender er gemt under de 2 rød/hvide forstykker som er limet på "lågerne".
Hjertet er lavet i mange lag, dog uden 3d puder imellem da det ellers ville blive alt for højt.


Her er sløjfen bundet op og kortet er åbnet.. 
Jeg har valgt, at lave et ekstra kort, som ligger løst indeni for at gøre det lettere at skrive i. Man kan måske godt skrive på "bunden" af kortet, men jeg synes, at det ekstra kort passer fint og giver lidt mere liv når det åbnes.


Jeg brugte det samme slags bånd i toppen af det ekstra kort, som udenpå, for at skabe en helhed og synes, at det lykkedes fint..

Tusind tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på 
Kreastil


Husk I er altid velkommen til at kommentere og spørge ind til de forskellige modeller fra bloggen.







torsdag den 19. juni 2014

En gammel dreng..


En gammel dreng fik fred og selvom her er frygteligt tomt uden hans højlydte snorken så var det den rigtige beslutning.. Han hilste stille på dyrlægen og lagde sig derefter på sit yndlingstæppe midt på græsplænen mellem os alle 4 og blev nusset til det sidste. 
Mine drenge fik fortællingen om regnbuebroen og selvom nogen måske vil kalde mig naiv og barnlig så holder vi fast i den fortælling og glæder os til et hjerteligt gensyn. 
I går flyttede vores unge tæve så ind på gamledrengens plads under trappen hvor hun forsigtigt lagde sig og sukkede et par gange. Herefter gav hun sig til at snorke højlydt og hun forsøger nu efter bedste evne at fylde den tomme plads ud. Drengene har tillagt sig nye vaner med at hun skal have "putte-tid" når de kommer hjem fra skole og hun er i hvert fald ikke utilfreds med at få lov til " at ligge i ske" med dem på skift. 
Og jo det er stadig svært og et kæmpe savn men han bliver gemt dybt inde og aldrig glemt og med et forsigtigt smil kan vi nu begynde at snakke om nogle af alle hans fjollede vaner uden at græde. 
Alle de mange blå/gule/lyserøde karklude som han stjal og rev i atomer... Da han tog et par sko og bare skulle ligge på dem uden at tygge i dem...når han apporterede en rød pølse for derefter at give den til katten...når han ved stranden gjorde sig helt usynlig ved at "mave" sig ned til vandet for at bade selvom han ikke måtte.. 
Jo han var en ganske særlig hund og heldigvis fik vi fornøjelsen af at vores hans familie.❤️❤️❤️

søndag den 15. juni 2014

Overspringshandlinger...


I dag har jeg brugt det meste af tiden på overspringshandlinger...
Her i huset har vi taget en forfærdelig, men også nødvendig beslutning og i morgen aften skal vi sige farvel til vores ældste og højtelskede gamle hund Ankie.
Og når en så frygtelig beslutning er taget, så er der kun et tilbage at gøre og det er at vente. En ventetid som jeg næsten ikke kan holde ud og derfor er dagen blevet brugt på en hel masse andet end det den oprindeligt var tiltænkt.
Jeg har ordnet vasketøj og nusset hund bag ørene, slået græs og nusset hund bag ørene, ryddet op og nusset hund bag ørene, og ryddet op i kreahulen og ...nusset hund bag ørene. 
Og alligevel er det lige som om det bare ikke er helt nok..
Jeg har ikke kunnet koncentrere mig om noget som helst og kan det faktisk stadig ikke..
I morgen venter en lang dag i børnehaven og så det uundgåelige bagefter.. 
Derfor kommer der nok også lige til at gå et par dage, før I hører fra mig igen her på bloggen, men jeg håber, at I alligevel vil kigge forbi og følge med igen når jeg bliver klar.
Indtil da, på gensyn til Jer alle
her på Kreastil

fredag den 13. juni 2014

Pose-kort

Pose-kort

Så fik jeg tid til at lave en vejledning på det jeg kalder for Pose-kort...
Der kommer en masse billeder med i denne forklaring, men hvis ellers I læser med hele vejen, så skulle I gerne kunne bruge vejledningen, uanset hvilken pose I vælger at arbejde med. Derfor er der heller ikke nogle mål med i vejledningen, fordi I selv kan tilpasse kort-målene, så de passer til posens størrelse.
God fornøjelse til Jer der læser med hele vejen :-)

Jeg har her brugt en thepose og da posen er rimeligt "lang/høj" kan der komme rigtigt mange folder på den, som til slut vil give rigtigt mange "lommer" til kort og tags.
Bemærk venligst at posen har en firkantet bund... Det er den type pose jeg bedst kan lide at bruge til disse kort. Der findes mange typer poser i diverse hobbyforretninger, men hvem siger, at man ikke kan bruge ærteposer fra forskellige forretninger eller lign... :-)

  
Jeg sætter posen på siden, så I nu gerne skulle kunne se hvordan jeg limer den sammen.
Der skal lim/tape på den længste side på posens side og i den lille vinkel i bunden.


Posen skal limes på samme måde i begge sider...
Her har jeg taget den hvide strimmel af den dobbeltklæbende tape, men håber at I kan se teknikken. Det er vigtigt at limen i den lille vinkel i bunden er i den side hvor bunden lukker sammen.. 
Dette er den anden side af posen og der er tape på posens øverste kant og på den vinkel som er tæt på at lukke sig naturligt sammen.. 


 Herefter lukkes posens bund sammen en enkelt gang uden at lime nogen steder.


 Så limes/tapes bunden i hver side.


 Herefter lukkes bunden sammen og nu skal posen foldes sammen flere gange. 


 Jeg vælger her, at lave en smule afstand til bundens første åbning, før jeg folder posen bagom og limer igen på bagsiden. Det giver en sjov effekt når posen er foldet færdigt.
På det næste billede har jeg vendt posen om, så jeg bedre kan vise, hvordan jeg nu kommer lim/tape på "bunden" af posen, før den igen lukkes sammen.


Her er posen atter foldet en gang og bemærk at den bliver foldet som en harmonika ..  aldrig rundt omkring sig selv for så "lukker" man for "lommerne" til kortene..


Her er posen foldet helt sammen.


 Her har jeg sat forskellige små lapper i hver af de mange forskellige lommer som kommer frem hvis man leder en lille smule.. 
Man kan selvfølgelig sagtens lime yderligere lommer udenpå posen, men disse lommer er kommet frem ved selve "grund-foldningen".
En gang imellem må man bruge en blyant eller et andet lidt spidst værktøj til lige at åbne den smalle lomme der går tværs gennem kortet fra top til bund. 
(det lyserøde smalle stykke der stikker ud i både top og bund af posen)



Og så er det ellers bare at gå i gang med at dekorere og lave kort og tags til posen..
Her har jeg leget lidt med nogle skønne stumper papir, men det er jo kun din fantasi der sætter grænser for hvordan dit posekort skal se ud.


 Og her er pose-kortet samlet og klart til at glæde et dejligt menneske.


Tusind tak fordi I kiggede med
og på gensyn her på 
Kreastil


Og husk at I altid kan stille spørgsmål og kommentere både her på bloggen og via facebook hvor I også kan melde jer som læsere af bloggen. 
Jeg bliver så glad for feedback :-)





søndag den 1. juni 2014

Stilhed...før stormen..:-)

Stilhed....før stormen...:-)

Hvor har der været stille her på bloggen de sidste par uger og det er jeg selvfølgelig ked af, men nu vender jeg tilbage igen med en masse nye ideer...
Jeg havde jo egentlig valgt at blive hjemmegående husmor og MOR med meget stort M i det næste stykke tid og det var på det tidspunkt at ideen om bloggen tog sit tag i mig...men det er som bekendt ikke altid at ens planer kommer til at følge den vej som egentlig var udstukket.
Jeg stak nemlig hovedet ind på min yndlingsarbejdsplads og sagde frejdigt at de bare kunne ringe hvis de fik brug for mig og dagen efter stod jeg med en vagtplan på 37 timer..og hvor er jeg bare vildt glad for det!!!!!
Jeg elsker den børnehave og de fantastiske kolleger og ikke mindst ungerne som altid er klar til at begynde dagen med et godt grin. 
Nu er det dog ferietid/forlænget weekend og jeg har en masse nye ideer i ærmet til dem der forhåbentligt stadig gider læse med.

Jeg fik en ide efter at have surfet rundt på nettet hvor jeg ofte finder ny inspiration..
Jeg har en kæmpe bunke papirposer liggende og ville så gerne bruge dem til noget sjovt og da jeg så samtidig fandt næsten samme pose på en tur i Gavlhuset så var det jo oplagt at prøve at lege lidt med dem.

Her kan I se resultatet af legen



Jeg har ganske enkelt foldet bunden op på posen og limet den fast i begge sider. På den måde opstår der flere "lommer" hvor jeg har lavet flere forskellige kort til at sætte i "lommerne".
Posen har jeg dekoreret med forskellige blomster og blade i samme farver som papiret.
Jeg har også leget med sværte og lidt crispybånd.

Der kommer en mere uddybende forklaring med flere billeder senere men jeg har lavet flere forskellige typer af dette kort og dem får I lige først.

Tusind tak fordi I kiggede med
og på gensyn her på
Kreastil

Husk at jeg bliver noget så glad for kommentarer både her og på Facebook:-)

torsdag den 15. maj 2014

Nyt legetøj....

Jubiiii jeg har fået nyt legetøj og jeg elsker den!!!!!!

Jeg har simpelthen været så heldig at få fingrene i den lækreste lille standsemaskine fra Spellbinders.
Den er let, kompakt og som skrevet ganske lille og nem at have med, når man tager ud og scrapper. 
Jeg har stadig min højt skattede E-bosser som snurrer lystigt på værkstedet, men har længe haft et ønske om, at få en maskine, som ikke fylder så meget og heller ikke vejer så meget som E-bosseren. 
Vi tager af og til i sommerhuset og her er E-bosseren noget tung at slæbe med, men nu har jeg fundet det perfekte alternativ.


Her ses vidunderet og den er allerede afprøvet mange gange!!! 
Jeg har brugt mine dies fra Marianne Design, X-cuts, Joy og Spellbinders uden problemer.
Selvfølgelig kan den ikke klare de allerstørste dies i f.eks. A4, men målene på pladerne der følger med er 11 x 21 cm, så alle de almindelige dies som jeg oftest bruger til kort passer perfekt!!


Her ses et foto af maskinen med de forskellige plader der naturligvis følger med. 
( Og jo, den kan både standse og embosse )
Maskinen kører let og selv for mig med muskelgigt er der ingen problemer...(men sig det ikke til min søde mand...han mente ikke jeg kunne arbejde med andet end E-bosseren som jo er elektrisk, og derfor fik jeg den..) 

Jeg ved at Gavlhuset har maskinen på tilbud på søndag, når der er Scrap og kort i butikken, så er du blevet fristet er det en køretur værd!!

Tusind tak fordi du kiggede med 
og på gensyn her på 
Kreastil

torsdag den 8. maj 2014

En ny ide'

Jeg har gået med en lille ide i hovedet (sammen med alle de andre ideer) :-)
Ideen om at bruge mit Envelope Punch Board til en lidt alternativ løsning og her den anden dag fik jeg endelig et par timer hvor jeg kunne fordybe mig..
Jeg gik med en ide om at sætte en kuvert lavet på boardet indeni et telegram eller kort, for hvem i alverden siger, at en kuvert kun kan bruges til at gemme et smukt kort væk i..
Jeg fik en bestilling på et telegram til en konfirmation og her passede ideen perfekt, så jeg fandt det smukke papir fra Maja Design og lod fantasien få frit spil.


Her ser I resultatet af kortets forside, da jeg endelig blev færdig.. Jeg må tilstå at det er et af de kort som jeg har brugt længst tid på at få til at "fungere". Der var utroligt mange detaljer i selve papiret som jeg gerne ville have med og det drillede i lang tid, før jeg til sidst tog en beslutning om at lave "inderkortet" selv. Jeg kunne simpelthen ikke få de detaljer med som jeg ville, hvis jeg skulle gå efter et kort med "normal" størrelse så jeg tog 2 stykker American Crafts str 21 x21 cm og limede dem sammen med et tredie stykke som "ryg" og så passede kortet.


Måske kan I lige skimte ryggen her på billedet idet den er en ganske lille smule mørkere end det øvrige papir..
Herefter fik hele grundkortet en gang sværte med Memento hele kanten rundt og for- og bag-side blev limet fast.


Inden i kortet blev den kuvert, som jeg havde lavet på mit board, sat fast og nu er der pludselig en rigtig fin mulighed for at give penge i et kort uden brug af de grimme papirclips.



For at lukke kortet på en lidt anderledes måde slog jeg 2 eyelets i med mit uundværlige stykke legetøj nemlig Fiskars fjederpunch.
Her satte jeg et stykke sølvelastik fast og nu kan det lige sættes rundt om den cremefarvede silkeknap, som jeg har syet fast på forsiden af kortet.

Nu bliver det spændende at høre hvordan kortet bliver modtaget..

Tusind tak fordi I kiggede med
og på gensyn her på
Kreastil


søndag den 4. maj 2014

En dag på stranden


For nogle år siden begyndte min mand og jeg, at lege med en foto-app, som hedder Hipstamatic, på vores iphones og vi er vilde med de fantastiske resultater som det giver.
Her har jeg lige fundet et skønt billede af min yngste, som har fordybet sig i strandens hemmeligheder.
Han var faktisk så koncentreret, at han slet ikke opdagede, at han blev fotograferet og det synes jeg ofte giver de fineste billeder.


Jeg har leget lidt med farverne fra selve billedet og da Hipstamatic'en kan lave den lidt grove hvide kant/ramme omkring selve motivet har jeg valgt ikke, at skære denne af som jeg ellers normalt ville gøre.
Den lidt sjove støvede bund på LOet er (selvfølgelig :-)) fra American Crafts og det samme gælder den mørkeblå. Jeg har leget lidt med en stor Die og jeg må desværre tilstå at jeg simpelthen ikke kan huske hvor den er fra...beklager!!!
og så ellers lidt Chips :-) Det er godt at de ikke feder for jeg bruger dem sørme tit:-)

Jeg har, som ofte før, forsøgt ikke at overpynte mit LO, da jeg gerne vil holde det forholdsvis lille billede i fokus.

Tusind tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på
Kreastil

onsdag den 30. april 2014

Dåbskort til en lille dreng.

Der er lidt stille her på bloggen i disse dage, for jeg har nemlig rigtigt travlt med at passe mit vikarjob i verdens bedste børnehave, men jeg håber at I alligevel har lyst til at kigge forbi en gang imellem. 

Jeg fik en bestilling på et dåbskort til en lille dreng og da jeg netop havde fået fingrene i en skøn die fra Marianne skulle den da prøves af... 
Jeg besluttede, som ofte før, at hele kortet skulle laves af papir fra Karen Marie klip fordi jeg synes at de klare farver gør sig rigtigt godt specielt på "børnekort".Karen Marie klip, mere Karen Marie.


Jeg fik endnu engang brug for min skønne envelope punch da mit kort fik en størrelsen som ikke lige passede til en normal kuvert. 
Desuden synes jeg at det er en sjov detalje, at kunne lave en kuvert, som passer perfekt i både farve og størrelse til det kort jeg skal aflevere.
Det fine stempel er fra Hobbyline og jeg er vild med at der er 8 forskellige tekster i samme stil så man let kan finde et stempel der passer til lejligheden.
Toppen af kortets dekoration er lavet med den skønne die fra Marianne Design og selvom den har meget tynde og fine detaljer er den nem at arbejde med. 
Som en ekstra finish har jeg leget lidt med en lille bitte smule Stickles.

Tusind tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på
Kreastil

lørdag den 26. april 2014

Et rigtigt forårsbryllup..


For et stykke tid siden fik jeg en bestilling på et par kort til et rigtigt romantisk forårsbryllup.
At jeg samtidig kender både brud og brudgom gjorde jo ikke opgaven mindre spændende og da det fine par netop i dag kan fejre deres bryllup i smukt solskin, så synes jeg, at I skal have lov til at se de 2 resultater som jeg fik fremstillet..


  Jeg har brugt det skønne papir fra Pion, en skøn snirkel-die fra Cheery Lynn samt en die fra Marianne som bund og et par små blomster samt et stykke Crispy bånd.
Teksten er det fineste stempel fra Danmore.

På kort nr 2 har jeg haft gang i det romantiske papir fra Maja Design og den samme snirkel-die som på det første kort, endnu et par små blomster og de fineste charms også fra Marianne. De er ikke så lette at se her på billedet, men under den lyserøde sløjfe hænger en lille hjertelås og en dertilhørende nøgle.
Jeg lavede de sidste detaljer med lidt glitterlim fra Stickles og kanten på det lyserøde kort er revet lidt med min paperdistresser.
Jeg synes selv at begge kort blev rigtigt fine og håber at de bliver godt modtaget..

 Tusind tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på
Kreastil

mandag den 21. april 2014

Scrap og kortdage i Gavlhuset


Gavlhuset er på banen med et nyt tiltag og jeg synes bestemt at I skal fristes!!
Gavlhuset afholder simpelthen Scrap og kort-dage i maj og her er den fine invitation.
http://www.gavl-huset.dk/Files/Images/Kursusbilleder/scrap%20og%20kort%20til%20kalender.JPG 
Jeg ved fra pålidelig kilde, at der allerede er rift om pladserne specielt den 25 maj (som i øvrigt er min 18 års bryllupsdag:-) ) så hvis Du er fristet og vil med, er det en rigtig god ide at melde dig til i en fart!!!! 
Jeg skal jo med begge dage og jeg er helt sikker på at det bliver helt fantastisk hyggeligt..og mon ikke der også kommer en masse nye ting med hjem til kreahulen...Jeg har i hvert fald spottet noget af det nye Bo Bunny papir og et par andre spændende ting som jeg bare ikke kan leve uden:-)

Husk nu at der er plads til både "nye" og "gamle" scrappere og kortmagere. 
Jeg er helt sikker på at alle deltagere er mere end glade for at fortælle og forklare om netop deres interesse, ideer og metoder.   

Det kunne da være lidt sjovt at høre hvor mange af Jer læsere/følgere som vil med, så skriv det gerne i en kommentar herunder.

Tusind tak fordi I læste med 
og på gensyn her på 
Kreastil

og til scrap og kortdage i Gavlhuset!!!

søndag den 20. april 2014

En påskeferie går på hæld...

Så er påskeferien så småt ved at gå på hæld og vi begynder at vende tilbage til normal hverdag igen....og dog!!!!
Tirsdag morgen skal jeg igen på job i min yndlingsbørnehave og Torsdag aften venter mit 1. officielle kursus i Gavlhuset i Haverslev...
Uha hvor jeg glæder mig og samtidig er jeg da også en smule nervøs på den gode måde... kommer der nu nogen og deltager..mon de kan lide mine ideer...forstår de mine instruktioner, eller er jeg en klovn til at forklare...mon de nu hygger sig...og vigtigst af alt mon de har lyst til at komme igen.???
Som tidligere skrevet så er det et kursus i æskekort/boxkort og hvis I skulle være blevet nysgerrige så kig forbi Gavlhusets hjemmeside under kursus eller brug linket herunder og tilmeld jer i en fart..


Indtil da skal I lige have et lille kig på mit sidste LO


 Jeg har brugt et skønt ark fra Bo Bunny og en bunke rester fra min enorme restekasse med papir..
Jeg kan desværre ikke garantere at alt stadig findes i Gavlhuset, da min restekasse jo er mange år gammel. Jeg synes dog at det er synd og skam, at smide rester ud og gemmer dem derfor farvesorteret og bruger af dem ganske ofte.. selv de mindste stumper kan jo give det allersidste på et LO eller kort og med mine forskellige "farvebunker" er det let at finde en stump der passer.

Tusind tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på
Kreastil


tirsdag den 15. april 2014

Sommerfugle i maven...

Nu har sommerfuglene taget bo i min mave!!!

Jeg er simpelthen så heldig at jeg har fået lov til at lave et kursus i Gavlhuset, hvor jeg skal lære andre hvordan man let kan lave de sødeste æske-telegrammer/boxkort som jeg har skrevet om tidligere. 
Der ligger allerede et par eksemplarer af æsken i Gavlhuset, men I kan også se en helt masse billeder i et af de andre indlæg på bloggen.
Kurset er nu slået op på Gavlhusets Kursusliste og jeg håber selvfølgelig på fuldt hus..
Jeg har brugt de sidste dage på at finpudse teknikken og har også fået lavet en skriftlig vejledning til deltagerne så alle kommer sikkert i mål, så nu venter jeg spændt på at høre hvor mange der har lyst til at være med. 

Indtil da har jeg hygget mig i hulen med en bunke nostalgi og skønt papir og I skal lige have et kig med..
Jeg har endnu en gang fundet et par skønne billeder af den ene af vores dejlige hunde.
De fylder rigtigt meget i familien på den gode måde og heldigvis har vi mange billeder af dem.

Jeg valgte et par af de skønne ark fra Maja Design og en grå karton fra American Crafts.
Den fine bort øverst på begge LO er faktisk bare bunden fra hver ark som ofte er rigtigt flot hvis man bare kigger efter og ikke smider den ud..
Så er der lidt Crispy bånd og de skønne sommerfugle er lavet med en die fra Joy
og hulmønstret på de lyserøde borter er lavet med en puncher fra Fiskars.


Meningen er at de 2 meget ens sider skal sidde ved siden af hinanden som et dobbelt LO.


Tusind tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på 
Kreastil 


Og forhåbentligt til kursus i Gavlhuset i Haverslev:-)

mandag den 14. april 2014

Studio Light

Jeg er simpelthen fuldstændigt vild med det nye papir fra Studio Light og I skal da have lov til at få et lille kik på hvad et par timers arbejde blev til.
Jeg ved godt, at ikke alt fra Studio Light er kommet på Gavlhusets webshop endnu, fordi det er så nyt, men tag endelig en tur forbi butikken og find det rundt omkring på hylderne.
 Det er bestemt en køretur værd!!!


Jeg har brugt et ark fra Studio Light serien der hedder Vintage Line som bund,
et brunt ark fra American Carfts som stor matte, 
endnu et ark fra Studio Light Vintage Line serien med de fine postkort i forskellige størrelser, et par tags fra et diecut ark igen fra Studio Light Vintage Line serien (åhhh hvor jeg elsker når man kan få materialer som passer sammen i serier!!!) 
Lidt maskingtape, et stykke Crispy bånd i en brun nuance og bogstaver fra en gammel die jeg havde liggende.
Og vupti mit LO var færdigt...

Mon ikke der kommer mere fra Studio Light i de nærmeste dage, jeg tror det:-)

Med ønsket om en skøn kreativ påske til alle.

Tusind tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på
Kreastil

lørdag den 12. april 2014

Påskeferie !!!!!!!

Så er der midlertidig påskeferie for familien indtil jeg efter påske vender tilbage til mit elskede vikarjob i verdens bedste børnehave.
Indtil da skal jeg helst have lavet så meget kreativt som overhovedet muligt, så kreahulen er fyldt med lys og hygge og god musik i baggrunden..
Sidst jeg var i Gavlhuset i Haverslev fandt jeg de mest fantastiske scrapark fra, et for mig nyt mærke, nemlig Studio Light. Hold nu op jeg er forelsket og nok også lidt tosset, for jeg kunne da slet ikke vælge, hvad der skulle med hjem, så jeg endte med hele bunken!!
Der er både fine romantiske ark i Tre's chic serien og de lækreste ark i Vintage Line serien, samt de sejeste herrefarver i Industria serien. Tjek det endelig ud i Gavlhusets webshop!!!! 
Samtidig er der kommet nogle skønne matchende Diecuts arkmed forskellige tags, der passer til hver enkelt serie og der er et stort flot udvalg med alle muligheder for, at lave nogle fantastiske projekter.
Jeg glæder mig ihvert fald til at komme igang!!!! 

Allerførst skal I dog have et lille kig på det sidste scrap-ark som jeg fik lavet, inden min arbejdsplads tog alt for meget af min fritid:-)

Jeg har et par drenge som elsker fart og når nu ikke de konstant kan have ski under fødderne, må man jo udfordre sin fartdjævel på anden vis.
Derfor har de gennem et stykke tid kørt Quadcross på vores egen græsmark. Her er et par billeder af yngste-øglen i hans udstyr, for selvom han ikke er så stor, så skal udstyret være i orden.



Jeg legede med både maskingtape, brads som knapper, og lidt papirrester og et DCWV alfabet.
Grundpapiret er som altid American Crafts.

Tusind tak fordi I kiggede med
og på gensyn her på
Kreastil