tirsdag den 30. september 2014

File-folder

Jeg har kastet mig over en ny type papir-ideer....nemlig file-folders.
Jeg har gennem længere tid fundet en masse ny inspiration på Pinterest og noget af det der har fanget min interesse er alle de utroligt smukke "folde-ud-bøger/kort"... Jeg er helt vild med alle de hemmelige rum og lommer og det med at man mange gange kan blive ved med at folde ud og lukke op. 
Derfor kastede jeg mig selvfølgelig også ud i sådan et projekt og her får I lidt billeder af resultatet.


Selve "grund-modellen" er sort i bunden og så har jeg lagt flere lag karton ovenpå som alle er sværtede i kanten.


Her er file-folderen åbnet første gang.. Den venstre side er et ekstra langt kort som næsten fungerer som en ekstra side..


Både toppen og bunden kan foldes op/ned..


Top og bund kan også foldes til hver sin side..jeg har sat løse tags i for at I kan se de ekstra lommer.


Sidste side lukkes op til højre og her gemmer en harmonikalomme med klap sig... Selve klappen på denne lomme er så tung at det helt af sig selv holder lommen lukket.


Her kan I bedre se harmonikalommen...

Jeg synes at disse filefolders er supersjove at lave og der er hele tiden nye ideer til hvordan de kan laves så mon ikke I kommer til at se lidt flere hvis I kigger med i fremtiden..

Der er sikkert også nogle af jer som sikkert tænker; hvad skal de dog bruges til?? 
Jeg har en lignende filefolder under produktion og i den vil jeg gemme alt hvad der hører julen til.. En lomme til ønskesedlerne, en lomme til kvitteringer, en lomme til oldemors småkageopskrifter, en huskeliste til alle decembers gøremål og i harmonikalommen skal alle årets julekort gemmes..

Men ellers er det jo en mulighed at gemme alt fra et bryllup eller en barnedåb eller konfirmation eller en stor fødselsdag i en filefolder. Jeg synes faktisk at der er mange anvendelsesmuligheder når bare man tænker lidt over det.

Tusind tak fordi I kiggede med og på gensyn her på Kreastil