søndag den 18. januar 2015

Tote-overtræk...

Jeg har nu et par gange præsteret at tabe/vælte min sorte tote efter at have været på tur og øv hvor er det dog irriterende når man skal lede efter alle ens maaaaaaange små ting og redskaber enten i bunden af en bil eller på en mørk grusplads når man kommer hjem..
Derfor gik jeg igang med at lede efter sådan et overtræk for jeg kan da umuligt være den eneste der er så klodset og sandelig om ikke jeg fandt dem.....til en pris hvor jeg nær havde fået et hjertestop!!!!
Så måtte jeg jo selv igang med at udtænke et mønster og så ellers hive symaskinen frem igen...(undskyld til de edderkopper der blev hjemløse for en stund) 
Nu godt en time senere synes jeg da at resultatet er hæderligt og ikke mindst funktionelt.


Selvfølgelig skulle mit mærke da lige på i toppen.. Så kan der vist ikke herske tvivl om ejeren når jeg er ude.


Jeg har sat et lille bånd på bagsiden af overtrækket så den med lidt god vilje kan stå på min store kuffert, men jeg må nok hellere sætte et til på lidt lavere for at den står stabilt. 
Uanset hvad skal den da med, når jeg skal til Scrap i Ejsing i slutningen af februar..



Tusind tak fordi Du læste med og på gensyn her på Kreastil

lørdag den 10. januar 2015

Foldekort

Idag har jeg hygget med en skøn scrapveninde og endelig kommer der lidt nyt på bloggen. 
Mit almindelig job tager alt for meget af min sparsomme tid og derfor har der den sidste tid været aaaaaaalt for langt mellem indlæggene her. 
Nu er jeg så småt begyndt at glæde mig til årets store begivenhed "Scrap i Ejsing" og selvfølgelig skal jeg da lige prøve et par nye ideer af inden jeg skal afsted d. 28 feb sammen med en hel flok dejlige piger. 
Her kan I ihvertfald fald se hvad jeg har brugt lørdagen på.
Et af mine lidt ældre scrapark fra Bo Bunny er blevet forvandlet til et "folde-kort" efter en ide jeg så på Pinterest.
Som I forhåbentligt kan se er det foldet et par gange og så ellers samlet med lim og forskellige brads. Der er 4 lommer forskellige steder i kortet og her har jeg sat forskellige tags i.
Det var alt for denne gang... Jeg håber at vi ses til " Scrap i Ejsing".

På gensyn her på Kreastil..