søndag den 16. marts 2014

En anderledes konfirmationshilsen

Så er det på tide, at komme i gang med, at vise Jer et af mine kreative projekter.
Da jeg den anden dag var en tur i Gavlhuset faldt jeg over dette spændende produkt.. Et sæt med Build a book fra Prima.

Det blev hurtigt til en ide om en anderledes konfirmationshilsen.
Jeg synes ofte, at jeg møder nogen, som gerne vil glæde en konfirmand med en økonomisk hilsen, men de mange kedelige konfirmationskort i en hvid kuvert er bare ikke det mest spændende at give væk. 
Og hvis man er bare en lille smule fiks på fingrene er det her virkeligt nemt at gå til!!
Jeg farvede kanterne på siderne med Paper Soft Color i en smuk lilla/lavendel farve.

Farven er let at arbejde med og man kan give flere lag hurtigt efter hinanden, hvis man ønsker en mere intens farve.
Mens farven tørrede fik jeg målt ud til de forskellige side-design. Jeg lavede bl.a. en side med en lille lomme hvor man kan gemme et lille tag med en sød tekst eller folde og sætte penge i lommen.

Der kan let sættes et billede af konfirmanden ind på en af siderne med fotohjørner hvis man har lyst til det.
Der blev også plads til et foldet kort som sidder på sidste side i bogen.
Her kan der skrives en sød hilsen. 


Forsiden på bogen har jeg dekoreret med papir fra Karen Marie Klip og One Heart - One Mind. fra central park collectionen.

De små fine charms med lås og nøgle er fra Marianne Design 
Det lille blad og blomsten indeni bogen er en die fra Marianne Design og jeg synes den er rigtig fin uden at være alt for skrøbelig.
Stemplerne der er brugt er begge fra Dixi Crafts som har mange fine tekster.

Mon ikke der er en konfirmand der vil blive lidt ekstra glade for sådan en hilsen?

 Husk at I altid er velkommen til at kommentere på ideerne og spørg bare hvis der er brug for ekstra forklaringer.

Tak fordi I kiggede med
i dag her på Kreastil.


4 kommentarer:

  1. Hvor er det bare flot udf'ørt - du må lave et kursus engang det kunne være sjovt.
    Og det er anderledes,Glæder mig til at se mere fra dig. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker. Og mon ikke der snart kommer et kursus med flere af mine forskellige "boks/bog-kort". Kunne bestemt være sjovt!!

      Slet
  2. Super fin måde at lave en hilsen på :-) Skønne farver :-) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er så dejlige farver som findes i Karen Marie Klips serier.. Jeg er i hvert fald ret vild med at bruge dem i mange af mine forårsprojekter.

      Slet