lørdag den 29. marts 2014

Efterårsdag på stranden med far


 Jeg er den heldige mor til 2 dejlige drenge og selvfølgelig har jeg også i tonsvis af billeder af dem.
Her har jeg fundet et af den ældste, da han ikke var helt så stor som han er nu og det blevet udgangspunktet for legen idag.
Her er han på stranden med sammen med farmand og knægten er allerede miløskadet!! Far er nemlig fotograf og selvfølgelig er det sjovt når man får lov til, at løbe rundt med et kamera om halsen..
Jeg vil gerne holde LO'et i farver som matcher fotografierne og den brune baggrund er valgt fordi den er i knægtens seje bukser..
Det er som oftest en American crafts karton.
Så skulle den svage blå selvfølgelig også med da den både er i havet og i himlen, selvom det er lidt svært at se her.
Jeg fandt noget rigtigt lækkert tilbehør fra One heart..one minds Metropolitan collection og så var det bare, at klippe ud og skære til.
Den sjove kant med skrift øverst er Paper Pizazz overlays som jeg synes er rigtigt sjove at bruge.
De kan pifte et hvert fladt LO eller kort op og så er de lette at arbejde med.



Jeg laver altid et par "prøve"billeder af mit LO før jeg begynder at lime de forskellige dele på, dels for at danne mig et overblik og dels for at tjekke om der er ting på LO'et, som stikker helt ved siden af.  Hvis først jeg har limet noget på, er det jo ikke nemt at flytte igen og det er så ærgerligt, at få ødelagt et stort arbejde, fordi man ikke har taget sig tid til at tjekke opbygningen en ekstra gang.
På den måde er jeg også rimeligt sikker på, at jeg kan huske hvordan det færdige LO skal se ud, når jeg begynder at lime.
Hvis I kigger godt efter, kan I sikkert let finde et par af de forskellige dele her på LO'et, som jeg endte med, at flytte før jeg blev tilfreds.


Og her er det færdige resultat. Jeg arbejder meget med enkle klare udtryk i mine LO og igen synes jeg, at det er lykkedes, at få billederne i fokus uden for meget pynt og forstyrrende elementer.



Mange tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på
Kreastil



Smid gerne et like eller en kommentar, så bliver jeg så glad :-)





3 kommentarer:

  1. Fantastisk fantasi og kreativitet ;)

    SvarSlet
  2. Er overlayet lavet med sværte

    SvarSlet
  3. Tak Mia. Og til Malene: et overlay er et stykke transperant folie hvor der allerede er trykt en tekst eller et tag eller et billede på. Man klipper i folien og tager det man gerne vil bruge og limer det fast med dobbeltklæbende tape. Overlays findes ofte i mindre hæfter med flere sider med mange forskellige tags/tekster på hver side. De er ganske billige i Gavlhuset og jeg synes de er sjove og meget lette at bruge..

    SvarSlet