lørdag den 7. marts 2015

Lidt nyt....

I dag har jeg hygget mig med lidt nye ideer til den kommende "Kort og scrap-cafe" i Gavlhuset.. 
Der skal jo findes et par nye modeller og som altid er Pinterest en god inspirator. Jeg har været på hovedet i restekassen, for jeg må erkende at den efterhånden ikke kan rumme mange flere rester og der er så mange spændende nyheder på vej i butikken, at jeg er nødt til at gøre noget.
Derfor kan jeg heller ikke garantere at alt kan findes i butikken,men så må I tage fantasien til hjælp og finde nogle af de mange andre lækkerier...

Først et fødselsdagskort lavet med en masse forskellige maskingtapes og et gammelt stempel☺️



Så et kort som kan bruges i flere anledninger..
Syninger/stikninger på kort er jo meget populært lige nu og her har jeg bare brugt en tynd sort tusch og en lineal. Hjørnerne er rundet af på mit envelope punch board som jeg bruger til meget andet end bare kuverter.



Til sidst får I et kig på min version af et stjernekort.. Det er foldet af et enkelt ark American craft karton og pyntet med papir fra Maja Design og en rest i midten. Blomsterne på fronten er en sød lille die som jeg desværre ikke kan huske hvor er fra..



Og kortet når det er lukket op.



Det var alt for denne gang. Jeg håber at vi ses d. 21 marts i Gavlhuset hvor det skal hygges og snakkes (og måske arbejdes en lille smule😉) 

Tusind tak fordi du læste med og på gensyn her på Kreastil. 


Husk jeg bliver så glad for både kommentarer og spørgsmål..

søndag den 18. januar 2015

Tote-overtræk...

Jeg har nu et par gange præsteret at tabe/vælte min sorte tote efter at have været på tur og øv hvor er det dog irriterende når man skal lede efter alle ens maaaaaaange små ting og redskaber enten i bunden af en bil eller på en mørk grusplads når man kommer hjem..
Derfor gik jeg igang med at lede efter sådan et overtræk for jeg kan da umuligt være den eneste der er så klodset og sandelig om ikke jeg fandt dem.....til en pris hvor jeg nær havde fået et hjertestop!!!!
Så måtte jeg jo selv igang med at udtænke et mønster og så ellers hive symaskinen frem igen...(undskyld til de edderkopper der blev hjemløse for en stund) 
Nu godt en time senere synes jeg da at resultatet er hæderligt og ikke mindst funktionelt.


Selvfølgelig skulle mit mærke da lige på i toppen.. Så kan der vist ikke herske tvivl om ejeren når jeg er ude.


Jeg har sat et lille bånd på bagsiden af overtrækket så den med lidt god vilje kan stå på min store kuffert, men jeg må nok hellere sætte et til på lidt lavere for at den står stabilt. 
Uanset hvad skal den da med, når jeg skal til Scrap i Ejsing i slutningen af februar..



Tusind tak fordi Du læste med og på gensyn her på Kreastil

lørdag den 10. januar 2015

Foldekort

Idag har jeg hygget med en skøn scrapveninde og endelig kommer der lidt nyt på bloggen. 
Mit almindelig job tager alt for meget af min sparsomme tid og derfor har der den sidste tid været aaaaaaalt for langt mellem indlæggene her. 
Nu er jeg så småt begyndt at glæde mig til årets store begivenhed "Scrap i Ejsing" og selvfølgelig skal jeg da lige prøve et par nye ideer af inden jeg skal afsted d. 28 feb sammen med en hel flok dejlige piger. 
Her kan I ihvertfald fald se hvad jeg har brugt lørdagen på.
Et af mine lidt ældre scrapark fra Bo Bunny er blevet forvandlet til et "folde-kort" efter en ide jeg så på Pinterest.
Som I forhåbentligt kan se er det foldet et par gange og så ellers samlet med lim og forskellige brads. Der er 4 lommer forskellige steder i kortet og her har jeg sat forskellige tags i.
Det var alt for denne gang... Jeg håber at vi ses til " Scrap i Ejsing".

På gensyn her på Kreastil..

tirsdag den 30. september 2014

File-folder

Jeg har kastet mig over en ny type papir-ideer....nemlig file-folders.
Jeg har gennem længere tid fundet en masse ny inspiration på Pinterest og noget af det der har fanget min interesse er alle de utroligt smukke "folde-ud-bøger/kort"... Jeg er helt vild med alle de hemmelige rum og lommer og det med at man mange gange kan blive ved med at folde ud og lukke op. 
Derfor kastede jeg mig selvfølgelig også ud i sådan et projekt og her får I lidt billeder af resultatet.


Selve "grund-modellen" er sort i bunden og så har jeg lagt flere lag karton ovenpå som alle er sværtede i kanten.


Her er file-folderen åbnet første gang.. Den venstre side er et ekstra langt kort som næsten fungerer som en ekstra side..


Både toppen og bunden kan foldes op/ned..


Top og bund kan også foldes til hver sin side..jeg har sat løse tags i for at I kan se de ekstra lommer.


Sidste side lukkes op til højre og her gemmer en harmonikalomme med klap sig... Selve klappen på denne lomme er så tung at det helt af sig selv holder lommen lukket.


Her kan I bedre se harmonikalommen...

Jeg synes at disse filefolders er supersjove at lave og der er hele tiden nye ideer til hvordan de kan laves så mon ikke I kommer til at se lidt flere hvis I kigger med i fremtiden..

Der er sikkert også nogle af jer som sikkert tænker; hvad skal de dog bruges til?? 
Jeg har en lignende filefolder under produktion og i den vil jeg gemme alt hvad der hører julen til.. En lomme til ønskesedlerne, en lomme til kvitteringer, en lomme til oldemors småkageopskrifter, en huskeliste til alle decembers gøremål og i harmonikalommen skal alle årets julekort gemmes..

Men ellers er det jo en mulighed at gemme alt fra et bryllup eller en barnedåb eller konfirmation eller en stor fødselsdag i en filefolder. Jeg synes faktisk at der er mange anvendelsesmuligheder når bare man tænker lidt over det.

Tusind tak fordi I kiggede med og på gensyn her på Kreastil

lørdag den 23. august 2014

Liv på Mars....

Tjaaaa.... Om der er liv på Mars eller ej det ved jeg ikke... Men der er ihvertfald fald stadig liv i mig og mine kreative ideer og her skal I få et kig på det nyeste af mine mange projekter.
Jeg har længe gået med en ide om et minialbum af åbne kuvérter og da jeg i sidste weekend fik besøg af min skønne veninde der er ligeså papirtosset som jeg selv, ja så var der jo en fin anledning til at kaste sig ud i projektet.
Her ser I forsiden af albummet. De små halvcirkler som kan anes i højre side er sat på de 5 forskellige kort som sidder i hver kuvert.. Jeg synes det var sjovt at sætte dem på forskudt og derved skabe lidt mere liv..
1. Side indeni albummet. Tagget i venstre side sidder løst under det stribede bånd.
2. Side. Både den lille kuvert til venstre og "fugle"lommen til højre rummer også et løst tag.
3. Side. Her er tagget gemt i den skrå lomme til venstre.
4. Side. Her sidder et helt kort under det brune bånd på venstre side..
5. Side. Her er der ingen løse dele men der kunne let ha siddet et tag under crispybåndet..
Bagsiden af albummet... 
Og her er de 5 kort som sidder i hver kuvert i albummet. 

Nu skal jeg bare lige finde en rigtig god anledning til at bortgive albummet men mon ikke der er en eller anden der kunne tænke sig at modtage en list særlig tanke..

Tusind tak fordi I læste med 
Og på gensyn her på
Kreastil

Husk endelig at kommentarer og spørgsmål er hjertelig velkommen.

søndag den 29. juni 2014

Vi begynder at trække vejret igen...

Så begynder vi igen at trække vejret lidt mere normalt her i familien.
Nu er det 14 dage siden vi sagde farvel og roen begynder igen, at finde bo i vores hjerter og vi kan snakke om og mindes den gamle hund uden alt for mange tårer. 
Savnet er her stadig, men det var den rigtige beslutning og nu glæder vi os over, at have haft ham i vores liv.


Det betyder også at jeg igen kan finde kreativiteten frem og lege lidt i hulen...
Den anden dag fik jeg en udfordring... lav et kort som passer til en "Ja, vi elsker hinanden-fest". Om det er en bryllupsfest eller ? det vides ikke, men kort skulle der til og jeg gav gerne et forsøg eller 2...
Jeg ville gerne lave et anderledes kort og fik ideen om et kort, der kunne åbnes som et skab og så skulle der selvfølgelig leges. Det gør jeg ofte med et helt almindeligt stykke a4, som jo ikke er så dyrt og så omregnes ideen til mit karton, når engang jeg tror på at det kan lykkes :-)

 
Her ser I kortet når det er lukket og Ja!! det blev meget romantisk men det var lige ideen denne gang. 
Sløjfens ender er gemt under de 2 rød/hvide forstykker som er limet på "lågerne".
Hjertet er lavet i mange lag, dog uden 3d puder imellem da det ellers ville blive alt for højt.


Her er sløjfen bundet op og kortet er åbnet.. 
Jeg har valgt, at lave et ekstra kort, som ligger løst indeni for at gøre det lettere at skrive i. Man kan måske godt skrive på "bunden" af kortet, men jeg synes, at det ekstra kort passer fint og giver lidt mere liv når det åbnes.


Jeg brugte det samme slags bånd i toppen af det ekstra kort, som udenpå, for at skabe en helhed og synes, at det lykkedes fint..

Tusind tak fordi I kiggede med 
og på gensyn her på 
Kreastil


Husk I er altid velkommen til at kommentere og spørge ind til de forskellige modeller fra bloggen.







torsdag den 19. juni 2014

En gammel dreng..


En gammel dreng fik fred og selvom her er frygteligt tomt uden hans højlydte snorken så var det den rigtige beslutning.. Han hilste stille på dyrlægen og lagde sig derefter på sit yndlingstæppe midt på græsplænen mellem os alle 4 og blev nusset til det sidste. 
Mine drenge fik fortællingen om regnbuebroen og selvom nogen måske vil kalde mig naiv og barnlig så holder vi fast i den fortælling og glæder os til et hjerteligt gensyn. 
I går flyttede vores unge tæve så ind på gamledrengens plads under trappen hvor hun forsigtigt lagde sig og sukkede et par gange. Herefter gav hun sig til at snorke højlydt og hun forsøger nu efter bedste evne at fylde den tomme plads ud. Drengene har tillagt sig nye vaner med at hun skal have "putte-tid" når de kommer hjem fra skole og hun er i hvert fald ikke utilfreds med at få lov til " at ligge i ske" med dem på skift. 
Og jo det er stadig svært og et kæmpe savn men han bliver gemt dybt inde og aldrig glemt og med et forsigtigt smil kan vi nu begynde at snakke om nogle af alle hans fjollede vaner uden at græde. 
Alle de mange blå/gule/lyserøde karklude som han stjal og rev i atomer... Da han tog et par sko og bare skulle ligge på dem uden at tygge i dem...når han apporterede en rød pølse for derefter at give den til katten...når han ved stranden gjorde sig helt usynlig ved at "mave" sig ned til vandet for at bade selvom han ikke måtte.. 
Jo han var en ganske særlig hund og heldigvis fik vi fornøjelsen af at vores hans familie.❤️❤️❤️